onsdag den 18. marts 2015

Nemme energibarer med mandler og chokolade



Fik sådan en lyst til noget lækkert her til eftermiddag, men skulle helst ikke være en stor, usund kage. Så eksperimenterede lidt med nogle lave nogle lækre, nemme og forholdsvis sunde myslibarer. Resultatet blev lækkert, lig til at spise eller pakke ind i madpapir og tage med på farten.

Ingredienser:

  • 50 g havergryn
  • 25 g groft rugemel 
  • 25 g kokosmel
  • 25 g græskarkerner
  • 25 g solsikkekerner 
  • 50 g grofthakket mandler
  • 75 g A38 (neutral), skyr, tykmælk eller lignende
  • 1 æg
  • 1½ spsk honning
  • 1 æg
  • 75 g hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Bland havregryn, rugemel, kokosmel, græskarkerner, solsikkekerner og mandler sammen, og fordel blandingen på en bradepande. Rist blandingen i en forvarmet ovn ved 150° i 10 minutter. Rør evt. undervejs.
  2. Rør A38, æg og honning sammen og tilsæt den hakket chokolade og den varme mysliblanding. 
  3. Beklæd bunden og lidt af kanten på en brødform (25-28 cm lang) med bagepapir. Fordel blandingen jævnt i formen og bag den i 15 minutter ved 175°.
  4. Tag "kagen" ud af formen og skær 8-10 energibarer. Lig dem på bagepapiret og bag dem yderligere 10 minutter ved 175°.
  5. Lad barerne køle af og de er nu klar til spise eller tage med 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar